fbpx

Om Lindbak + Lindbak

Et lille forlag med store historier

Bag vores forlag, Lindbak + Lindbak, står to søstre, som har mange års erfaring inden for kommunikation og visuel formidling.

De bøger, som vi udgiver, vil typisk falde inden for genrerne: romantik, krimi og drama. Du kan se vores bøger her.

Du finder vores bøger i udvalgte boghandlere, på biblioteket og i alle netbutikker, der sælger bøger. Vores bøger findes desuden på alle større streamingtjenester som Mofibo, Saxo Premium, Nextory, Bookbeat og Bookmate.  Endelig kan du også finde vores bøger på ereolen.
Vores bøger bliver som hovedregel udgivet både som trykt bog, e-bog og lydbog.

Bag enhver god historie…

Hvorfor starter man egentligt et forlag. Svaret var nemt: vi kunne ikke lade være.

Som børn elskede vi at læse. Timer blev brugt på at fordybe sig i bøgerne. Og med tiden er vores kærlighed til bøger blevet fundamentet for vores forlag. Vi elsker den gode historie, der overrasker os, og får os til at tænke. Historier, som pirrer vores fantasi, og som man bare må dele med nogen.

Målet for Lindbak + Lindbak er at blive drivhuset for mange gode historier. Har du også en historie eller en bog, du gerne vil dele, så kontakt os.

Hvilke slags bøger udgiver vores forlag?

Hos Lindbak + Lindbak udgiver vi bøger, som rammer bredt og har både kant og hjerte.

Forlaget udgiver mellem 10-12 titler om året fordelt på krimi, romance, børnebøger og romaner. Vi udgiver også enkelte ledelses- og selvhjælpsbøger.

Vi er et lille forlag, så vi har tid til at pusle om hver enkelt udgivelse, og vi arbejder tæt sammen med vores forfattere, der har stor medindflydelse.

Læs mere om, hvordan det er at være forfatter på vores forlag her.

En grøn indgangsvinkel

En anden vigtig prioritet for Lindbak + Lindbak er den grønne indgangsvinkel. Vores bøger er trykt på miljøvenligt papir, og vi donerer en del af vores overskud til naturbevarende projekter.

Vi prædiker ikke. Vi tror bare på, at vi alle bør passe på kloden og alle dens skabninger.

Praktiske informationer

Lindbak + Lindbak
Nordic Publishing House

Adresse: Hellebækgade 1, 2200 København N
E-mail: contact@lindbakandlindbak.com
CVR: 2651 3014
Bankkonto: 2126 0728944013
Swift-BIC: NDEADKKK
IBAN: DK0720000728944013

Forlag

Tilmeld dig vores nyhedsbrev