Overblik over serien: De Forsvundne Døtre
En dag kom ideen bare til Soraya Lane. Hun fik lyst til at skrive en krønike om syv forsvundne døtre, hvis historier på forunderlig vis flettes ind i hinanden. Hun vidste også, at historien skulle spredes ud over hele jordkloden, så verdens forskelligartede skønhed blev en del af fortællingen.
Allerede som barn drømte Soraya om at blive forfatter. Hun kom gennem nåleøjet og lever i dag af at skrive. Hver dag bliver timer brugt på skrive, og resten af tiden bruger hun på sine to drenge og sin mand på deres lille bondegård i New Zealand. Her er hun omgivet af dyr og marker, hvor hestenegræsser. Det var også her, hun kom på ideen bag DE FORSVUNDNE DØTRE. En serie om syv døtre og syv hemmeligheder. Serien er solgt til 18 lande og har allerede været på bestsellerlisten i Tyskland og Holland.
#1 Den italienske datter
Lily har netop opdaget en familiehemmelighed. Hendes bedstemor blev født på et mødrehjem for ugifte kvinder, og hun aner intet om omstændighederne. De eneste spor, hun har, er en gammel italiensk opskrift og et teaterprogram fra La Scala i Milano.
Da Lily får tilbudt et job på en italiensk vingård, siger hun straks ja, og snart er hun på sporet af en tragisk kærlighedshistorie – hvor familier knuses, og hvor to elskende er villige til at ofre alt. Lily opdager også sandheden om sig selv og møder uventet kærligheden …
#2 Den cubanske datter
Claudia kan ikke tro det. Hendes bedstemor blev født på et mødrehjem og siden i al hemmelighed bortadopteret. Intet af det, hun hele livet har troet, hun vidste om sin familie, er sandt. Ingen synes at vide noget om bedstemorens biologiske familie, og de eneste spor, som blev efterladt på mødrehjemmet, er en skitse af et våbenskjold og et visitkort. Begge dele peger på mystisk vis mod Cuba, og Claudia beslutter sig impulsivt for at efterforske sagen for at afdække sine rødder.
Kort efter befinder Claudia sig på magiske Cuba, hvor våbenskjoldet peger hende i retning af den sagnomspundne, styrtende rige Diaz-familie. Mateo, en lokal kok, hjælper hende med at finde flere spor, og Claudia får snart færten af en ufattelig historie om den såkaldte Sukkerkonges yndlingsdatter Esmeralda Diaz. En kvinde så smuk, at alle stirrede, når hun trådte ind i lokalet. Men er den glamourøse Diaz-familie virkelig forbundet til Claudias bedstemor?
I mellemtiden blomstrer følelserne mellem Claudia og Mateo, men det skal snart vise sig, at det ikke kun er i fortiden, at der er hemmeligheder begravet.
#3 Den græske datter
En tragisk familiehemmelighed, en malerisk græsk ø – og stor kærlighed. Ella har længe følt, at der mangler noget i hendes liv. Så da hun modtager en mystisk æske fra et tidligere mødrehjem i London med sin afdøde bedstemors navn på, ser hun det som et tegn. Æsken indeholder kun et falmet foto fra en ø i Grækenland og et gammelt nodeark.
Ella går omgående i gang med at komme til bunds i mysteriet. Mens hun undersøger nodearket, møder hun den charmerende musiker Gabriel, som lover at hjælpe hende med at finde svar. Billedet fører Ella til en smuk græsk ø. I et malerisk lille hus ved det turkisblå hav opdager hun mere end bare sin længe forsømte kreativitet. Ledetrådene fører hende på sporet af en tragisk familiehistorie, der vil ændre hendes liv.
#4 Den gyldne datter
Udkommer i starten af 2025. Mere info følger